Solidt i en folkelig sangtradition blev Benny Holst

en af venstrefløjens kendeste stemmer i 70’erne, men skabte

sig samtidig en profil som en sangskriver, der kunne fortælle

en historie indigneret og medfølende. De politiske opråb

i 70’erne er engagerede, men for tidstypiske, hvorimod 1974- albummet

ikke er til at komme udenom, når den danske singer-songwriter

kongerække skal opstilles.

Dansk sanger, sangskriver, mundharpespiller og

guitarist. Voksede op hos mormoren Julie Petersen,

som havde et rigt repertoire af gamle sange, fra middelalderballader,

skillingsviser, revyviser til de sørgelige som, krybskyttevisen

og i en sal på hospitalet. Sange som blev en del af Holst's fundament.

Mormoren var hjemmesyerske, og brugte sangene når hun syede, han

sad, som lille på sofaen, ved siden af symaskinen, og hun var,

som han senere udtrykte det "min jukebox".

Han gik ud af skolen i 7. klasse. Kom i lære

som dybtryksretouchør. Begyndte at spille klarinet som 16-årig

og mødte i det trad-jazz- miljø den daværende cornetist

Povl Dissing.

Begge havde en fælles kærlighed til de gamle danske sange,

blues og amerikansk folkemusik, og det blev til et langvarigt duosamarbejde.

 

2. Januar '68 begyndte han som prof. musiker med Dissing. Det blev til

en række bluesinspirerede indspilninger af gamle sange som: Sølvstænk

I Dit Gyldne Hår og Lille Sommerfugl.

I '69 var han medkomponist på Lp'en Nøgne Øjne

indspillet i ASA studierne med gruppen Beefeaters.

 

Samarbejdet med Dissing sluttede i 1970. Samme år medvirkede Holst,

første gang, som skuespiller i Fiolteatrets debatforestilling:

Knald I Låget. En forestilling om økologi

skrevet af Kjeld Koplev. Holst og Dissing genoptog

samarbejdet med en turne i '88.

 

Et stigende politisk engagement bragte Holst i kontakt med forfatteren,

digteren og samfundskritikere Jesper Jensen, som skrev

tekster til Holst’s debutalbum Den Første Maj

som på Demos udkom på dagen i 1971. Samarbejdet

omkring pladen resulterede i dannelsen af det socialistiske kunstnerkollektiv

Agitpop, hvor også Arne Wurgler

var med. Agitpop debuterede samme år med pladen Husker

du vor skoletid fra forestillingen af samme navn. Senere fulgte,

på Agitpop: Europasange, Lærlingesange,

Hvorlænge Endnu, Den Sidste Olie

og opsamlings CD’en Agitpop.

 

Holst og Wurgler medvirkede desuden i en række kollektive kabaretforestillinger

sammen med bl.a. Trille, Nils Tuxen

(guitar), Ole Fick (guitar), Anders Koppel

(orgel, keyboard, harmonika), Hugo Rasmussen (bas).

I '75: København, Kærlighed, Kvinder, Kriser og

Kapital. I'76:Fuglen, Skoven og Hjertet. I

'78: Et Folk Der Ingen Sange Har Er Lettest At Holde I Skak.

I '79: Livet er så kort og man er så længe

død.

 

Sammen med Trille, Ole Fick, Hugo Rasmussen, og Martin Andersen

deltog Holst og Wurgler i verdensungdomsfestivalen i Cuba i '78.

 

I '88 turnerede Holst en kort periode med Martin Andersen

og Jan Toftlund.

Repertoiret var en blanding af Holst’s og Toftlund’s sange.

 

Duosamarbejdet med Wurgler blev sidst i '80’erne udvidet til trioen,

Sømanden og Stjernerne.

 

Sømanden er Niels Pedersen (Harmonika). Op til

EU afstemningen i 2000 udsendte de for Enhedslisten, og til tekst af

Jesper Jensen, cd-singlen Panik.

 

Selvom det politiske fyldte, skrev Holst også for sig selv. Og

hans Sange Af Benny Holst fra 1972 fik flotte anmeldelser

for sin kombination af urdansk sangtradition og nutidig singer–songwriterrock.

Pladen blev produceret af Peter

Thorup som også selv spillede med. Stilen blev videreudviklet

i '74. med Rejsende I Musik. Igen havde Thorup produceret.

Pladen indeholdt sange som Bedstemor Med Slag I, hverdagsportrættet

Weekendfar, den jobbeskrivende titelsang og den revyagtige

Kærlighedskarrusellen. Lasse Ellegård kaldte

i Information Holst "den eneste virkeligt realistiske sangskriver,

vi har".

 

Fire år senere udsendte Holst den socialrealistiske sangcyklus,

Historien Om Jenny. Pladen var produceret af Holst

og Anders Koppel, som også spillede orgel, keyboards m.m. Med

Jens Rugsted (bas og el- guitar) og H.C. Mogensen

(trommer). Trods gode anmeldelser slog pladen ikke igennem

 

I '79. (gen-)indspillede han med Wurgler Agitpop-træffere som

Røde Wilfred, Folketings Boogie Woogie

og Det Er Os Der Bygger Op Tag Parti

(Abra Cadabra)

 

I '81 udsendte Holst sit foreløbigt sidste album med egne sange:

Sten I Min Mur, produceret af Flemming Ostermann,

og med Koppel og Rugsted blandt de medvirkende.

 

Der skulle gå syv år, før Holsts næste pladeprojekt,

en tonsætning af Martin Andersen Nexø-digte

og tekster på albummet: Alene, med musikalsk

assistance af Jørgen Lang (mundharpe), Knut

Henriksen (elguitar) og Hugo Rasmussen (bas).

 

I 1985 blev Holst medlem af Mogensen holdet, med bl.a.

Katrine Jensenius, Jytte Pilloni,

Jacob Christensen, Søren Engel,

Troels Jensen

og Preben Feddersen. Forestillingen

Længe Mit Hjerte Slår - En Nat Med John Mogensen

skrevet af Erik Thygesen og instrueret af Jacob Christensen,

spillede på forskellige scener i København og turnerede

overalt i Danmark (Flensborg) over 12 år.

 

Musikteaterformen har i det hele taget med årene forekommet Holst

mere og mere naturlig. I marts 1998 medvirkede han med flere figurer

i Århus-teatret Svalegangens opsætning af Erik Thygesen

og Jacob Christensens forestilling 220 Waits, et krydstogt

gennem den amerikanske sanger Tom Waits’ sange og tekster. Med

var også Ken Gudman

og Troels Jensen.

 

I 1996 var Holst og Pierre Dørge og Irene

Becker med til at skrive musik til Laila Hodell’s

film Balladen Om Holger Danske. Den første danske

dukkefilm i spillefilmslængde.

 

I 2000 var Holst sammen med Lasse Helner og Kell

Dalager, en af drivkræfterne i opsætningen af forestillingen,

Friheden Tur Retur. En forestilling skrevet over Jan Toftlunds

sange og tekster, af Anders Nyborg og Torben

Eschen, og iscenesat af Anders Nyborg på Odense Internationale

Musikteater. Fortsat af turneer i Danmark. Politiken / Dansk Rockleksikon

ved Torben Bill

I 2000 opretter Holst en trio med Martin Andersen og Troels Jensen.

Repertoiret består af Holst’s sange. I 2003 udtræder

Troels Jensen. Trioen består derefter af Holst, Martin Andersen

og Jacob

Rathje.

 

Benny Holst vandt i 2001 dagbladet Politikens konkurrence om den bedste

gendigtning af Bob Dylan’s Forever Young.

Holst's fordanskning hedder Til Evig Tid.

 

I 1999 blev Holst hædret for sin mangeårige indsats som

arbejdersanger ved, som den første, at modtage Oscar

Hansen-prisen.

 

I 2003 modtog Holst Gelsted-Kirk-Scherfig prisen for

utrættelig musikalsk og poetisk engagement.

 

Holst udgiver i september 2004 med albummet Himlen må

vente, med Martin Andersen (violin), Jacob

Rathje (guitar, mandolin mm.), Thor Backhausen (harmonika),

Povl Dissing (vokal), Jeppe Juul (hammond)

og Wonderbrass (horn).

Himlen må vente bliver flot modtaget og i marts

2005 hædres albummet med to priser ved DMA Folk 2005:

Årets danske album og Årets danske

visealbum.

 

Udgiver i april 2008 albummet Sepiadage. Cd'en udgives

i anledningen af Benny's 40 års jubilæum som professionel

musiker og

 

indeholder 9 genindspilninger samt tre nye sange: 'Sepiadage', 'Den

sidste vals' og 'Støvet har lagt sig'. Sepiadage er produceret

af Jacob Rathje.

Benny Holst og Sepiadage blev tildelt prisen Årets danske

sangskriver ved DMA Folk i 2009.

Benny Holst

 

Født 21. marts 1940 i København

Profil

Karriere